En Poetpåepo (Album Version)

歌詞

Nå, nu sidder jeg fast i et rim igen, med fingre i bagen, som var der lim i den og med ti fingre der, bli'r der intet skrevet, der bli'r råbt og der bli'r skreget, der bli'r hevet og revet. Men ordene jeg har, vil ikke la' sig sammensætte, givet mig selv Mission Tekst, ikke en af de lette. Tænker altid på rim, selv når jeg er på potten, som en bordplan i Vestre, hvis jeg må sige det sådan. Træt af det fnidderfnadder, der står på papiret, træt af de ord, der står og gør mig forvirret. Alternative metoder må jeg nu tag' at se på, jeg er den første du kan kalde enpoetpåepo. Kan det passe, at nogen forstår? Hvad det betyder og hvorfor? Bygger nu ordene sammen, som ordene bare var Lego, doktoren er blevet Hr. Enpoetpåepo, tasterne er dansegulv og fingrene de hopper, ka' skrive tusind tekster, før hjertet det stopper. Og et hjertestop, ville komme belejligt, så bli'r alt volapykken, pludselig dybt og dejligt og uforståelige ting, er noget nogen kan li' for kan det ikke forstås, er der noget farligt indeni. Så kan det tolkes, på tusinde måder og lufttomt fis er nu kryptiske gåder, som ingen ku' se, jeg stjal et T i Neto. Det var de sidste ord fra enpoetpåepo. Ku' det passe, at nogen forstod? Lad os stoppe, før teksten bli'r god!